Bus, tog eller fly til skolerejsen?
Vedrørende transport til skolerejser i Tjekkiet vil det for de større grupper (40+) være bussen som ofte er det oplagte valg.
Det er typisk den billigste, tryggeste, mest effektive og klimaansvarlige måde at rejse til Tjekkiet på. At kunne få eleverne ind i bussen hjemmefra skolen og stå ud 13-14 timer senere direkte ved overnatningsstedet, er virkelig en afslappende måde at rejse på, især for lærerne som ikke skal holde styr på gruppen, fange de rigtige afgange og navigere igennem offentlig transport, både i Danmark, Tyskland og i Tjekkiet.
Vi anbefaler altid at tage en snak med ens lokale busselskab – det giver som regel de bedste priser og gode relationer. Skoleture.dk hjælper naturligvis med alle rejsedetaljer og sørger for at også chaufførerne har det godt under opholdet i Tjekkiet.
Vil I have et tilbud på en busrejse, så tøv ikke med at skrive. Vi har mange gode samarbejdspartnere og arrangerer gerne transporten.
For de mindre grupper (~25 personer) kan en hel bus blive for dyr. Her er det oplagt at kigge på fly, tog, flixbus, egne minibusser, delebusser med et andet hold, eller en helt anden skole.
Fra Maj 2026 er der åbnet en direkte toglinje mellem København og Prag, med stop i Ringsted, Odense, Kolding og Padborg. Den mest behagelige måde at rejse på er helt klart med tog og kan man undgå at skulle skifte tog undervejs bliver dette til en klar vinder.
Ved Skoleture.dk hjælper vi gerne med transporten så vi kan få jer godt herned og tilbyde vores skønne palette af aktiviteter og overnatningsmuligheder.
